Solars datterselskab i Norge har for nyligt indgået en salgsaftale med den danske virksomhed Logic Group. Aftalen betyder, at Solar Norge fremover skal forhandle og markedsføre Logic Groups produkter indenfor ”Smart Home” og ”Smart Office”.

 

Se video:

Interessen for intelligente hjem og virksomheder er stærkt stigende og vinder ind flere og flere steder i forbindelse med nybyggeri og renoveringer af eksisterende byggeri. Derfor er det helt afgørende for en virksomhed som Logic Group, at deres produkter kommer på hylderne hos en af Danmarks absolutte sværvægtere indenfor forhandling af el artikler til det professionelle marked.

”Det er i den grad en blåstempling af vores produkter og de løsninger, vi kan tilbyde markedet, når en så vigtig aktør og spiller på det professionelle marked vælger at tage vores produkter ind i deres portefølje. Dermed når vi ud til alle landets elektrikere og forhandlere af el artikler på en og samme tid”, fortæller CEO Jesper Ib Paulsen fra Logic Group.

Logic Group har i dag stor knowhow og ekspertise indenfor Smart Home og Smart Office og har udviklet en række produkter der excellerer i kvalitet, sikkerhed og funktionalitet. Logic Groups produkter bygger på den åbne Z-Wave protokol, der åbner op for sammenkobling af produkter på tværs af producenter således at alle enheder, uanset producent, kan styres med den samme app, web-interface eller med betjeningstryk. Forbrugerne får desuden den fordel, at der er et stort udvalg af komponenter og løsninger til alle tænkelige situationer for overvågning, styring og automatisering.

“Solar er altid på udkig efter de bedste løsninger til vores kunder. Derfor er det vigtigt at samarbejde med frontløberne I industrien. Logic Group er en innovative virksomhed som kombinerer kvalitet og innovative løsninger på en unik made, der passer godt til vores markeder”, siger Thomas Skovli, Direktør for forretningsudvikling & Special Sales hos Solar Norge.

”Logic Group har et kæmpe potentiale og står klar med en række trådløse produkter, der for alvor har bragt virksomheden i søgelyset for både samarbejdspartnere og nye investorer. Der er derfor al mulig grund til at være optimist i forhold til eksport og nye danske arbejdspladser”, understreger Jesper Ib Paulsen fra Logic Group.

 

*****

Se også:

Banebrydende aftale for dansk teknologivirksomhed

 

Yderligere information:

Kontakt:        Jesper Ib Paulsen, Partner og Direktør i Logic Group
Mobil:           +45 30 46 30 31
E-mail:          jip@logic-group.com

Kontakt:        Thomas Skovli, Director Business Development & Special Sales at Solar Norge
Mobil:           +46 92 61 82 29
E-mail:          thomas.skovli@solarnorge.no