SUNDT INDEKLIMA

Få et sundt indeklima med Logic Living

Logic Living har blandt andet fokus på at skabe sundt indeklima i hjemmet. Med et smart home er det ligetil at få information om indeklimaet samt at få hjemmet til at reagere på dårligt indeklima. Her har vi samlet vores bedste løsninger for at skabe bedre indeklima med Logic Living.

Sådan kan du forbedre indeklimaet

Vores adfærd har stor betydning for indeklimaet, og luftkvaliteten kan forbedres ved at følge nogle enkle anbefalinger:

  • Luft ud flere gange dagligt med 5-10 min. gennemtræk
  • Brug emhætten i forbindelse med madlavning og luft ud efter madlavningen
  • Luft ud efter badning
  • Rumtemperaturen bør ikke være lavere end 18 grader og skal være ens i alle boligens rum.
  • Begræns brugen af stearinlys
  • Vandskade udbedres hurtigst muligt

Kilde: Sundshedsstyrelsen

Intelligent udluftning med VELUX vinduer

Styring af VELUX vinduer

Slip for fjernbetjeningen og styr ovenlysvinduer med en eller flere taster på et Matrix Betjeningstryk.

I videoen kan du se hvordan det kan implementeres.

Åbn ventilationsristen, når emhætten starter

Særligt nybyggede huse er meget tætte. Derfor vil huset hurtigt tømmes for luft, når emhætten sættes i gang. Vores VELUX løsning åbner automatisk for ventilationsristen i VELUX vinduet, når emhætten går i gang. Så vil der være gennemstrømning i huset, så emhætten kan suge madlavningsosen ud.

Automatisering med VELUX

Få dine VELUX ovenlysvinduer til at reagere på dårligt indeklima, og luft ud på de mest optimale tidspunkter.

Luft ud med ro i maven

Vinduer og døre, der står åbent lukker varmen ud i de kolde måneder. Med kontaktsensorer på døre og vinduer kan du få en påmindelse, når et vindue eller en dør har stået åbent i mere end 10 minutter eller temperaturen er under 18 grader.

Intelligent ventilation

Du kan give besked til dit ventilationsanlæg om, at du forlader huset eller er kommet hjem, at indeklimaet er dårligt, eller at emhætten sættes i gang. Så vil ventilationsniveauet automatisk justeres.

Få besked om dårligt indeklima

Med en intelligent røgmelder får du besked om røgudvikling, om du er hjemme eller ej. Røgmelderen kan også give dig besked hvis du har glemt et stearinlys, eller hvis der bliver røget cigaretter til en fest, du ikke er med til.

Med en intelligent bevægelsesdetektor får du også temperaturmålinger, så du kan få besked ved for høj eller for lav temperatur i hjemmet.

Med en intelligent oversvømmelsessensor kan du også hurtigt opdage evt. vandskade. Læs mere under Tryghed i hjemmet.

Godt indeklima er også god belysning

Døgnrytme og søvnkvalitet

Vidste du at din døgnrytme og søvnkvalitet kan påvirkes af belysningen i dit hjem? Med Logic Living får du også intelligent lysstyring, der kan justeres i forhold til tidspunkt på dagen. For at simulere dagslysets rytme, kan du få dit hjem til at lyse med varme farvetemperaturer morgen og aften og en mere kold farve midt på dagen.

Du kan også styre VELUX gardiner

Det bedste lys er trods alt det naturlige. På samme måde som du kan styre og automatisere VELUX vinduer, kan du også styre og automatisere VELUX gardiner – både de indvendige og de udvendige.

Vil du vide mere om Logic Living?

Med Logic Living får du et smart home med fokus på Intelligent lysstyring, sundt indeklima, komfort og automatisering samt tryghed i hjemmet. Klik på en af vores værdier herunder, hvis du vil vide mere.