LOGIC LIVING

Med Logic Living smart home får du et tryggere og mere komfortabelt hjem
– og du kan tilmed spare på elregningen

En Logic Living smart home pakke

Logic Living smart home skræddersyes til dine behov og dit budget, og løsningen tager altid udgangspunkt i din bolig (plantegning eller el-plan). Sammen med dig finder vi ud af, hvordan din smart home løsning skal sammensættes.

Her er et eksempel på hvad en Logic Living smart home pakke kan indeholde:

  • 8 x Matrix betjeningstryk med lysdæmper til intelligent lysstyring
  • 2 x intelligente stikkontakter
  • Desuden medfølger 4 slags sensorer, der kan udløse forskellige funktioner:
    • 2 x bevægelsessensorer, der aktiverer lys når du træder ind eller ud af et rum
    • 6 x dør-/vinduessensor, der overvåger om døre og vinduer er åbne
    • 1 x vand-/lækage sensor, der detekterer fugt eller vandskade
    • 1 x røgmelder
  • 1 x Home Center
  • Smart home integration og online support

Matrix Betjeningstryk

Matrix er det logiske valg når du skal vælge betjeningstryk til dit smart home.

  • Matrix betjeningstryk har indbygget lysdæmper og 4 bagbelyste tangenter.
  • Matrix kan dæmpe lyset i forskellige niveauer i forhold til tid på dagen og året. Vælg eksempelvis skarp belysning til rengøring og madlavning men hygge belysning når der skal spises.
  • Brug eksempelvis Matrix til ‘sluk alt’, nattelys og til overvågning af døre og vinduer.

LYSDÆMPER

Dæmp alle typer dæmpbare lyskilder.

SLUK ALT 

Sluk, stop og luk alt med ét klik.

OVERVÅGNING

Overvåg om vinduer eller døre står åbent, når du forlader huset.

NATTELYS 

Sæt nattelys til i den farve, du ønsker.

Styr dit forbrug med intelligente stikkontakter

  • Brug én til at forsyne en strømskinne ved TV og lydanlæg, TV boks, spillekonsoller osv. og reducér standbystrømmen:
    • Stikkontakten kan slukke automatisk, så der kun er tændt, når beboerne er hjemme og vågne.
    • Stikkontakten kan tænde og slukke fra en Matrix tast – en lysende tast gør forbruget mere synligt.
  • Brug én til de “farlige” apparater som kaffemaskine og strygejern, og lad den indgå i “sluk alt” funktionen, så de slukker, når den sidste forlader huset.

Funktioner der kan aktiveres ved bevægelse

  • Lys tænder og slukker automatisk afhængig af tilstedeværelse og lysniveau.
  • Ledelys tænder automatisk i Matrix ved bevægelse efter eks. kl. 22 og før kl. 6.
  • Signallys i Matrix tænder ved bevægelse omkring huset, når der ikke bør være bevægelse
  • Der sendes push notifikationer til SmartPhone ved bevægelse i huset, når der ikke bør være nogen hjemme
  • Alle lyskilder blinker/lyser op ved indbrud

Anvendelse af dør – /vindue sensor

  • Signallyset i Matrix ved hoved- /bagdør lyser rødt, hvis en dør eller et vindue står åbent. Så kan du aldrig mere glemmer at lukke et vindue eller en dør når du forlader hjemmet.
  • Soft alarm: Dør-/vindueskontakterne alarmerer dig også når du ikke er hjemme, og sender notifikation til SmartPhone ved indbrud

Røgmelder

Røgmelderen måler røgniveau og temperatur og afgiver en høj sirenelyd og lys ved alarm. Få røgmelderen til at alarmere dig, også når du ikke er hjemme, f.eks.:

  • Sende notifikation til SmartPhone ved røgalarm
  • Tænde alle lyskilder ved røgalarm
  • Signallys i alle afbrydere ved røgalarm
  • Alarm ved røgniveau eller temperatur over en sat grænseværdi

Vand- og lækage sensor

Denne sensor kan du placere under eks. opvaskemaskinen for at detektere om der opstår fugt eller vand lækage. Sensoren kan sende en notifkation, så du kan gøre noget ved problemet inden det er for sent og en skade opstår.

Muligheder med home center

Et home center giver en masse ekstra fordele. Der er blandt andet mulighed for at bruge Geofence funktionen og sende push notifikationer til udvalgte smartphones. Geofence er en slags virtuelt hegn rundt omkring huset, som kan bruges til at lave scener ud fra placering af beboernes smartphone.

  • Sluk alt når sidste beboer forlader huset
  • Tænd lys i indkørsel og entré, når første beboer nærmer sig
  • Push notifikation: få en besked på en smartphone, udløst af en hændelse:
    • Hvis der er lys tændt i hjemmet efter f.eks kl. 10
    • Hvis lyset bliver tændt, selvom der ikke er nogen hjemme
    • Notifikation til forældre, når barn kommer hjem eller går
  • Notifikationsknap: Felt på Matrix der udløser en SMS eller push notifikation, hvor der sendes besked til nabo, pårørende, familie
  • Brugerspecifikke rettigheder: Kan indstilles så børn ikke kan genere forældrene med lysstyring via smartphone

Klar til montering i dit hjem

Logic Living smart home pakken kommer fuld integreret til netop dit hjem, så den virker ud-af-boksen efter den er monteret i boligen. Det tager oftest kun nogle få timer at montere i hjemmet.

Support

Med hjælp til selvhjælp bliver du hurtigt en smart home ekspert. Med en Logic Living smart home pakke har du mulighed for at blive oplært i hvordan du selv kan tilpasse og udvide din løsning, så du får mest muligt ud af den.

Du kan trække på vores support på forskellige måder. Du får et klippekort til 8 ændringer i din installation via telefon, chat eller Teamviewer.

  1. Telefon og chat: Hvis du f.eks. har behov for hjælp til ændring af en scene, eller tilpasning af nogle funktioner, står vi klar til at guide dig.
  2. Teamviewer: Du giver os adgang til din skærm så vi kan vejlede dig eller vise dig hvad du skal gøre.

Vi kommer også på service besøg. Har du brug for mere hjælp, kan det selvfølgelig også tilkøbes. Du kan til en fast time pris tilkøbe en smart home specialist til at hjælpe dig med din installation i hjemmet efter den er blevet monteret.

floorplan-lg1-renset

Dette skal du vide om vores integration

Vi har et integrations program, som hjælper os med at opsætte et hus. Dette program gør, at vi kan integrere en løsning så hurtigt, at det er en fordel for både os og dig som kunde.

Afviger en programmering fra følgende opsætning, bliver det en mere manuel programmering af huset. Ønsker man det, kan afvigende integration tilkøbes på timebasis.

Sådan virker en almindelig programmering

Se skemaet herunder, der forklarer hvilke funktioner der som standard udløses, når der trykkes på en Matrix tast.

Handling på en Matrix tast Almindelig dæmpbar lyskilde Philips HUE SONOS VELUX KLF (1G) VELUX KLG (200G) Decoflame Gardiner
Ét tryk Tænd Tænd Tænd Åbn helt Åbn helt Tænd Åbn (op/fra)
Ét tryk igen Sluk Sluk Sluk Luk helt Luk helt Sluk Luk (ned/til)
Hold inde / slip Regulér op / stop Regulér op / stop Regulér op / stop Åbn/ stop Åbn/ stop Regulér flamme op / stop Åbn/ stop
Hold inde igen / slip Regulér ned / stop Regulér ned / stop Regulér ned / stop Luk / stop Luk / stop Regulér flamme ned / stop Luk / stop
Dobbeltklik Regulér til 100% Regulér til 100% Næste nummer i playlisten Åbn 30% i 10 min. Åbn 30% i 10 min. Tænd 1. gang Foretrukken position
Trippelklik Næste farve Næste source (radio/playliste) Næste enhed Skift funktion

QuickApps til integrationer

Vores integrationer laves ved at oprette en enhed i løsningen, som tager sig af kommunikationen med det system der skal tales med.

Denne enhed hedder en QuickApp og indpakker det komplekse, så det er lettere at gå til.

SONOS

Integration af Sonos betyder, at vi lægger en QuickApp ind i din integration.

  • Vi lægger det antal QuickApps ind, som der er højtalere. Du skal derfor angive, hvor mange højtalere du har.
  • Vi opretter en scene, der knytter en Matrix tast til hver højtaler. Hvis oplyst på tegningen vil disse være sat op fra starten. Du vil selv kunne knytte yderligere Matrix taster og højtalere sammen i scenen, udover dem vi har lagt ind.

Du skal efter indflytning sætte IP adresse for hver højtaler.

sonos-in-ceiling-speakers-a38114-800x927

VELUX

KLF

Denne kan styre en gruppe af vinduer med en funktion (Åben/luk eller Op/ned).

  • Vi lægger en QuickApp ind, som tager sig af vinduet.
  • Vi opretter en scene hvori vi forbinder en eller flere Matrix taster til vinduet/vinduerne, hvis der er flere VELUX integrationer i pakken.
  • Vi binder vinduet til interfacet i forbindelse med installationen – dette kræver at fjernbetjeningerne er i huset.

Du skal ikke gøre noget.

KLG

Denne pakke kan styre op til 200 grupper med flere oplysninger per gruppe end KLF.

  • Vi lægger en QuickApp ind, som tager sig af disse KLG enheder.
  • Vi opretter en scene hvori vi forbinder Matrix Taster til vinduer, gardiner eller andet, som styres af io-homecontrol.
  • Vi binder VELUX vinduet og VELUX gardiner til QuickApp’en i scenen i forbindelse med installationen – dette kræver at fjernbetjeningerne er i huset.

Du skal acceptere Terms of Use og Privicy Notice, før denne QuickApp kan bruges. Du kan også selv udvide scenen til styring af flere enheder.

velux_ovenlysvindue_ggu_0068_01

Philips HUE

Vores integration med Philips HUE består af en QuickApp, som kommunikerer med en Philips HUE Bridge.

  • Vi lægger QuickApp’en ind i din integration
  • Vi opretter en scene, hvori der kan knyttes Matrix taster til Philips Hue enheder eller grupper.

Du skal selv stå for at forbinde Philips Hue Bridge til din integration samt udfylde scenen med de rette ID’er. Hvis du ikke selv ønsker at stå for speciel tilpasning af disse muligheder, kan vi gøre dette til timepris.

phl19090_2

Decoflame Biopejs

Decoflame er lidt speciel, da ting sker forsinket. Når flammen reguleres venter vi 3 sekunder, før vi sender beskeden til pejsen. Dette er for at kunne finjustere niveauet, før beskeden sendes.

Niveauerne er: Eco, 1, 2, 3, 4 og 5.

Man kan høre et klik, når kommandoer er modtaget af pejsen. Det kan dog tage flere minutter før pejsen har rettet ind.

Integrationen foregår således:

  • Vi tilføjer et modul i biopejsen
  • Vi tilføjer en QuickApp i din integration
  • Vi opsætter integrationen mellem Matrix tasten og biopejsen

Du skal ikke gøre noget.

decoflame-montreal-3-sidet-biopejs

Gardin

Gardiner kan enten køre op/ned eller fra/til. Nogle persienner kan både køre nedefra og op og oppefra og ned. Lameller og persienner kan yderligere dreje/vippe lamellerne.

Disse funktioner kan defineres som en liste af ’funktioner’ som trippelklik på en Matrix tast kan skifte mellem.

  • Vi tilføjer en QuickApp til din integration
  • Vi tilføjer en scene, hvori man kan knytte Matrix taster til gardinenhederne.

Du skal efter indflytning rette scenen til, så den ønskede tast bindes til det ønskede gardin.

Du kan altid udvide din smart home løsning

Hvis du får brug for at tilføje flere enheder eller tilpasse din Logic Living smart home opsætning med nye funktioner eller produkter, så kan dette klares nemt og hurtigt. Kontakt vores smart home specialister for at høre nærmere.

  • Johnny Roager
    Johnny Roager Salgschef / Sales Manager

    +45 4412 8978

  • Nicklas Hylleberg
    Nicklas Hylleberg Elektriker & Smart Home Specialist

    +45 70 60 20 80