fbpx
 In

Vores produkter kører på Z-Wave Plus. Philips HUE komponenter kører ZigBee Light Link. Hvordan kan dette være kompatibelt?

I vores løsninger bruger vi et FIBARO Home Center 3 sammen med en Philips HUE Bridge. Disse to enheder sammenkobles via computernetværk på Ethernet, enten kablet eller trådløst og via kommunikation på IP adresser. Home Center 3 kommunikerer via HUE’s Bridge med HUE enhederne og alle enheder på Z-Wave Plus netværket kan være med til at styre HUE’s smarte lys. HUE er jo ikke en komplet smart home løsning – det er smart lys. Dette kalder vi for en 3. parts integration.

Der er ikke noget trylleri indblandet i dette, vi bruger simpelthen bare det proprietærer interface, som Philips stiller til rådighed på deres Bridge på en IP adresse. Selve basisdelen af softwaren som bruges i Home Center 3, er udført i FIBARO regi, så Logic Group genbruger bare noget gennemtestet software, der allerede findes, og så lægger vi lidt til selv.
Allerhelst ville vi gerne bruge en åben standard, men den findes endnu ikke, måske kommer det en dag med noget som tidligere hed CHIP (Connected Home over IP) nu MATTER og det kunne løse denne udfordring. Den er netop frigivet i en version 1.0 og er ikke særlig omfattende endnu. Philips er med på dette og har åbnet for Matter i deres Bridge.
Home Center 3 har også mulighed for at indmelde ZigBee enheder direkte.
Herved kan man undvære ZigBee bridgen og styre enhederne direkte via ZigBee.
Vi har udviklet en QuickApp + en Lua scene, til at forbinde en tast til en ZigBee enhed, så den kan det samme, som med en almindelig lyskilde, styret af den interne lysdæmper.