fbpx
 In

Single- og Multichannel

Enheder, som kun har én funktion skal bindes som singlechannel (Dimmy, Wall Plug og lignende) (lige netop Dimmy findes der en firmwareopdatering til, som gør den til en multichannel enhed, hvilket er særligt anvendeligt i Home Center 3)

Enheder med mange funktioner, skal bindes som Multichannel (MATRIX Betjeningstryk og lignende)

Endpoints og Groups

I MATRIX Betjeningstryk med lysdæmper (ZDB5100) svarer Endpoint 1-4 til tast 1-4, Endpoint 5 er den interne lysdæmper. Endpoint 0 er rodenheden

Når der skal laves associationer mellem enheder, så skal man bruge associationsgrupper/Groups. MATRIX Betjeningstryk med lysdæmper har 14 associationsgrupper: 1 for rodenheden, 3 for hver tast og 1 for lysdæmperen. For hver tast (1-4) findes de tre grupper:

  • Basic report: sender rapport om status fra fx en lysdæmper, om den er tændt, slukket samt niveau. Skal bruges i korrespondanceopsætning.
  • Binary Switch Set: Til relæer – sender besked om at enheden skal tænde eller slukke (MATRIX Betjeningstryk med relæ, MATRIX Stikkontakt, Wall Plug og lignende)
  • Multi-Level Switch: Til dimmere – sender besked om styring af lysdæmper (MATRIX Betjeningstryk med lysdæmper, Dimmy lysdæmper og lignende)

For at gøre det hele lidt mere besværligt er der to måder at nummerere på: fra en ende af fra 1-14 eller med nummerering for hvert Endpoint startende fra 2-4 (1-tallet bliver brugt af controlleren til at opdatere sit interface)

For at associere for eksempel fra MATRIX Betjeningstryk til en Wall Plug, skal man bruge singlechannel og gruppe 3 (eller 6, 9, 12 for tast 2-4) som er Binary Switch Set, altså tænd/sluk kommando.