fbpx
 In Blokscener, Fibaro Home Center 2, LUA kode, Magic Scenes, Matrix ZDB, Matrix ZRB, Scener, Scripts, Vejledninger

Sådan opretter du en ny scene i Fibaro Home Center

Fibaros scener åbner op for en masse funktionaliteter, som ikke kan indstilles via konfigurationsparametre alene. Det er dog altid mere stabilt at etablere funktionaliteter via konfigurationsparametre, da det vil virke selvom controlleren er slukket. Scener skal nemlig køres gennem controlleren og kræver derfor, at den er tændt og fungerende.

Her viser vi, hvordan man opretter en ny scene og kører den fra en MATRIX-enhed.

Trin:

1

I hovedmenuen vælges punktet Scener

2

I menuen til venstre klikkes herefter på Tilføj Scener/Add Scene 

3

Nu fremkommer der tre muligheder. Du kan vælge at lave en Magic Scene, en scene med Grafiske Blokke eller en LUA Scene. Klik på Add knappen for den scene, du vil oprette.

Magic Scenes er simple scener med én betingelse og én begivenhed.

Grafiske Blokke åbner op for at have flere betingelser og flere begivenheder, tidsindstillinger og anden automation. Stort set alt kan lade sig gøre med denne type scener.

LUA Scener skrives i et programmeringssprog, som er særligt udviklet til smart home-brug. Det giver uanede muligheder, men man kan sagtens komme rigtig langt med de grafiske blokscener alene.

4

Her er et eksempel på en simpel grafisk blokscene, der tænder for det grønne lys på knap 1, hvis man klikker på knap 2 på et MATRIX betjeningstryk.

Det er vigtigt at bemærke, at scenen her ikke vil blive kaldt frem ud fra dette trin alene, da vi hellere vil hente den fra Scene Controlleren som beskrevet i de næste trin. Du kan dog sagtens lave anden form for automatik, dvs. afspille scenen ud fra et tidspunkt på dagen eller en hændelse, såsom bevægelse ved en bevægelsesmelder uden at skulle lave de ekstra trin. Så skal du dog huske at tænde for scenen som herunder:

5

Husk at gemme dit værk. Giv det et sigende navn, og knyt det evt. til et rum – så bliver det nemmere at finde den igen.

6

Vi vil nu kalde scenen fra scene controlleren på et MATRIX betjeningstryk ved at klikke ind på skruenøglen i listen med enheder.

7

Rul ned på siden, til du kommer til en liste med 16 punkter. Herunder ses de første 4 punkter, som svarer til de fire måder, en scene kan aktiveres på: hold inde, enkeltklik, dobbeltklik og tredobbeltklik. Tallet, der står i den blå cirkel, svarer til knappens nummer. Klik på + over New Reaction på den udløserfunktion, du vil bruge. Vi vælger dobbelt-klik på knap 2.

8

Nu får du lov til at lave en Magic Scene ud fra din MATRIX Scene Controller. Vælg den scene, du vil køre, og tryk NEXT.

9

Marker Run Scene, og tryk igen NEXT.

10

Nu vil den valgte knap lyse grønt, når der dobbeltklikkes på knap 2.

Bemærk: Scenen vil slutte, og knappen vil skifte tilbage til den gamle farve, når den aktiveres første gang. For at oprette en rigtig gæstetilstand, skal du følge den tutorial, der hedder “Lav gæstetilstand i Fibaro Home Center”.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til dit Logic Group smart home, så kontakt vores elektriker og smart home-specialist

Direkte e-mail: nhy@logic-group.com

NICKLAS HYLLEBERG+45 21 89 53 43