Lav en tandbørstescene med MATRIX betjeningstryk
Lav en tandbørstescene med MATRIX betjeningstryk i Home Center 3, og få børnene til at børste tænder i 2 minutter, nærmere betegnet 30 sekunder i hver af de fire zoner i munden.
Vi bruger baggrundslyset i MATRIX til at indikere, hvilken af de fire zoner i munden barnet er nået til. Til sidst vil lyset blive skruet ned til 25 % og derefter tilbage på 100 %, så det er tydeligt, at tiden er gået.
MATRIX betjeningstrykket lyser på skift i de fire taster. Her er vist en hurtig version (5 sekunder pr. tast), og uden at lampen tændes.
Trin:
1
Lav en ny blokscene. Vi kalder vores for ”Tandbørstescene”.
2
I venstre side sættes en condition op. Her bruger vi scenecontrolleren i MATRIX “P” til at angive, at der skal klikkes på button 1 gang for at starte scenen.
3
I højre side skal vi starte en serie af begivenheder, hvor vi bruger delay-funktionen. Delay trækkes ned i blokscenen fra øverste højre hjørne.
4
Vi skal oprette 4 delays, hvor det første starter efter 30 sekunder og de næste efter hhv. 1 minut, 1½ og 2 minutter. Klik på ”set delay”, tast tiden ind og klik derefter på apply.
5
Nu indstiller vi alle fire baggrundslys i MATRIX betjeningstrykket “P”. Det gør vi med en Device Group, der indsættes FØR det første delay. Her tænder vi for baggrundslysene og vælger derefter en baggrundsfarve.
Her har vi valgt standardgul som den inaktive farve og ændret hvidbalancen til 16 ved at klikke “other color”, så kommer nedenstående billede frem. Dette skal gøres, hvis du har sat den udvidede lysdiodestyring til.
6
Herefter starter vi med at lyse med tast 1 i en blå farve, stadig før det første delay. Vi bruger her en Device Group, mest for at holde samme orden hele vejen.
Husk igen at sætte hvidbalancen til 16.
7
Nu skal vi sætte to Device Groups ind i første delay, hvor der skiftes fra zone 1 til zone 2. Den første gruppe sætter tast 1-farven til den inaktive farve (gul). Den næste gruppe sætter tast 2-farven til den aktive farve (blå).
8
Vi gør det samme i de to næste delays, bare med tast 2-3 og tast 3-4
9
Efter 2 minutter vil vi gerne sætte baggrundslyset tilbage til den oprindelige farve. Her er valgt en næsten slukket farve.
Husk igen at sætte hvidbalancen til 16.
10
Til sidst i rækken af begivenheder vil vi have, at lysdæmperen dæmper lyset til 25 % og tænder på 100 % igen med et ”delay-i-delayet”, der sættes til 5 sekunder.
11
Det kan være en god idé også at tilføje en indstilling af lyset i starten af scenen, så man er sikker på, at lyset er tændt, når “Set level” begivenheden indtræffer. Her tændes der på 50 %, så man bedre kan se baggrundslyset i MATRIX.
12
Den samlede scene ser sådan ud:
Har du brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til dit Logic Group smart home, så kontakt vores elektriker og smart home-specialist
Direkte e-mail: nhy@logic-group.com
NICKLAS HYLLEBERG+45 21 89 53 43